Overalt er der spor efter menneskelig aktivitet. Nogen gangle tilsigtet, men også tit med et helt tilfældigt udtryk, som ingen rigtigt har tænkt over. F.eks. når en silo står tilbage, efter at alle de omkringliggende bygninger er revet ned. Hvem havde planlagt at den skulle se sådan ud? Hvem havde tænkt på at den ville få det udtryk når de andre bygninger var væk
Hvad siger det om mennesker at en busk der tilfældigvis står tæt på en vej, fuldstændigt nådesløst får fragmenteret grenene, for at de ikke skal rage ud over vejen, så de ikke bliver til gene for trafikken.
Eller hvad fortæller det om indbyggerne, når det monotome mønster i et ellers nøje planlagt højhus brydes af parabolantenner, vasketøj, spraglede gardiner og opmagasinering.
Sådanne monumenter er jeg interesseret i. De fortæller meget mere om hvad det er for mennesker der har oprettet dem, end polerede og bevidst udformede skulpturer der pryder torve og pladser. Det er som om denne tilfældighed afspejler dybere lag der fortæller en historie vi ikke selv er klar over.
Jeg ønsker ikke at løfte pegefingre over hvad man må og ikke må. Men jeg vil gerne vise det smukke i de ”tilfældigheder” der omgiver os, det som vi ikke ser, fordi øjnene har besluttet at det ikke er pænt. Men som har en særlig æstetik, netop fordi det er opstået .
Klik på billederne for at se resten af serien