Kun få objekter har fået tillagt så stor betydning som træer. Tænk bare på asken Yggdrasil, som er selve livstræet i nordisk mytologi. Eller beretningen om kundskabens træ i bibelen, der repræsenterer to væsentlige menneskelige karakteristika, begær efter kundskab og hovmod mod Skaberen.
Træet står som symbol for grundfæstethed i en ellers turbulent tid, hvor mange kæmper for at finde rodfæste. Uden store armbevægelser, gør træet bare det som det er skabt til, nemlig at suge vand fra jorden, modtage lys og energi fra solen og give frugt til næring for andre skabninger. Tænk sig at kunne hvile i sådan ophøjet ro og overbevisning om hvad der er ens formål, og lykkes i det.
Jeg fik på et tidspunkt at vide af en kunstkritikker:
”Lad være med at fotografere træer. Det gør alle, det er der ingen der gider se på.”
Men hvem siger at det at fotografere træer kun har til formål at frembringe billeder af træer. For mig har det været en rejse at fotografere træer, der har betydet at jeg er et andet sted nu end da jeg startede. Og den rejse er jeg kun lige begyndt på.
I sandhed, hvis vi ser rigtigt på det, ethvert grønt træ er langt mere prægtigt end hvis det var lavet af guld og sølv.
Martin Luther