Natstriber

Striber på vejen leder os ind i natten
Men hvorfra ved vi hvorhen de leder os?
Er det overhovedet et sted vi vil hen?
Hvem har lavet striberne?
Havde de gode eller onde hensigter?
Var de også faret vild?
Er det faktisk rigtige striber?
Eller er det bare spildt maling?
Tabt i livets store oversættelse
måske finder vi ikke ud af det
før vi er ved vejs ende
så er det for sent

Kom hellere igang med at nyde rejsen

Louis Méme