Morte = italiensk for død.
I 2015 døde der i Danmark 178 mennesker i trafikken. Samme år begik 564 mennesker selvmord. 2015 var også året hvor Danmark blev ramt af et terrorangreb. Tre mennesker døde, hvoraf terroristen selv var den ene.
Hvilket frygteligt tab at alle disse mennesker skulle dø. Men hvorfor døde de? Var det virkeligt nødvendigt? Hvem besluttede det? Og hvem forhindrede det ikke? Er det ene menneskes død mere forfærdeligt end det andet? De 3 der døde i forbindelse med terroristangrebet fik en massiv opmærksomhed, der bla. resulterede i lovforslag der angiveligt skulle øge sikkerheden for os alle.
Men hvad med 178 der døde i trafikken? Var de bare hændelige uheld? Et offer vi var nødt til at bringe for at få samfundets hjul til at dreje rundt? Eller hvad fortæller det om et samfund at 564 mennesker valgte at de ikke kunne holde ud at leve i det længere? Og hvad der måske er endnu mere interessant; Hvorfor får det ikke 200 gange så meget opmærksomhed som terroristangrebet?
Kan man bruge nogens død til at befordre ens egen sag? Mens andres bare er en omkostning vi er nødt til at acceptere hvis vi vil fortsætte med at leve det liv vi er vant til?
