Uskarp.dk

Jeg har arbejdet 30 år som kommerciel fotograf, og siden 2013 har jeg fokuseret på kunstfotografi. Det har været en spændende rejse, og jeg er sikker på, at jeg ikke er nået frem endnu.

En af de ting jeg har måttet forholde mig til, er at tabet af kontrol. Jeg oplevede vigtigheden af at træde tilbage og lade “ånden” tage over. Hvis jeg selv styrer for meget, bliver det en “hoved-ting”. Jo mere jeg blot kan facilitere processen, jo mere opdager jeg, at projekterne begynder at arbejde med mig. En af mine store inspirationskilder sagde det på denne måde:

Somme tider kommer jeg steder hen, hvor Gud er klar, til at nogen trykker på udløseren.
Ansel Adams

Billedet er der i forvejen, man skal bare være opmærksomt tilstede for at få øje på det.

En af de temaer jeg udforsker er menneskets relation til omgivelserne og især vores tendens til at efterlade spor. Nogen gange diskret og andre gange meget voldsomt, men ofte utilsigtet. Jeg har sjældent mennesker med i mine billeder, men de er altid repræsenteret, ved det de efterlader. Jeg er interesseret i den bygning, der blev opført med et bestemt formål, men som nu er det eneste, der er tilbage af en stor installation. Hvad fortæller den om de mennesker, der byggede den? Hvad siger det om dem, der undlod at rive den ned?

Jeg undersøger hvordan vi bliver påvirket af samfundet, og hvordan samfundet påvirker os. Hvad ligger der bag at en simpel streg på vejen, kan få os til at opføre os på en bestemt forudsigelig måde? Hvornår blev vi enige om, at den streg skulle betyde lige netop det? Har vi reelt selvbestemmelse? Eller er vi bare bønder i nogen andres forudbestemte skakspil?

Alle disse ting er jeg interesseret i……

Udstillinger:
2015 The Brick Lane Gallery, London.
2016 The Art Space, Bristol.
2017 Galleri LB, København.

//www.uskarp.dk/wp-content/uploads/2018/01/Mudder-pmm.jpg